Nyheder


14.09.2014:
Vridsted i nyt sent pointtab
Fredag aften måtte VIF-erne endnu en gang se point forsvinde i kampens slutning.Det skete, da topholdet Team Spøttrup scorede kampens eneste mål i det 87. minut.

- Det er lidt den samme historie, jeg kan kan berette. Indsatsen er helt OK og vi spiller en god kamp, men vi kan bare ikke score mål, fortæller træner Poul Vistisen, der så sit hold skabe de 2-3 chancer, som man kan forvente at få mod et hold som Spøttrup.
- Jeg synes, vi matcher dem fint, selv om de har overvægt i spil og chancer. Vi har dog også vores perioder, men det hjælper ikke meget uden mål, erkender Vistisen.

Han kan nu efter første halvdel af efteråret konstatere, at Vridsted kun har scoret 5 mål i 7 kampe og fået 4 point, som lige rækker til en plads over stregen, men en usikker plads med det lave pointtal.

- Vi skal have fat i den 4. sidste plads, hvis vi skal overleve, og det har vi slet ikke opgivet endnu. Nu har vi Mønsted næste gang, og det er nok ikke lige der, vi skal regne med point. Men så kommer Stoholm og Højslev, og dem skal vi kunne klare, hvis vi vil forblive i serie 4, vurderer Poul Vistisen.

Han så Nicklas Holm løbe med stemmerne efter kampen, tæt forfulgt af Jens Søndergård, der igen stod en god kamp. Dommer Finn Mikkelsen gav gæsterne et gult kort i 2. halvleg.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside