Nyheder


04.05.2014
Ingen mål men langtfra kedeligt
0-0 kampe behøver ikke være kedelige. Det beviste Hjerm og Vridsted, da de lørdag spillede 0-0. For der var rigeligt med underholdning og masser af chancer i begge ender, men to gode målmænd gjorde deres til, at der ikke blev scoret.

- Jeg synes, det var en god kamp, hvor kun målene manglede, og vi kom godt tilbage efter 0-3 nederlaget i Thy, fortæller træner Poul Vistisen dagen derpå.

Han så Vridsted lægge godt ud med et par gode muligheder inden for de første 10 minutter, men herefter tog hjemmeholdet over i resten af 1. halvleg, hvor Vridsted flere gange måtte love for målmand Jens Søndergaard.


Jens Søndergaard stod en glimrende kamp i målet. Arkivfoto Fjends Cup.

Men efter pausen vendte det, og her præsterede Vridsted en forrygende 2. halvleg iflg. Vistisen. Der var åbne chancer, blandt andet havde Vridsted to skud på overliggeren, det sidste i de døende minutter.

- Det kunne være gået begge veje, men her bagefter synes jeg godt, vi kunne have snuppet alle 3 point, for vi havde altså de største tilbud, vurderede Vridsted-tæneren.

Jens Søndergaard blev dagens VIF-er efter mange fine redninger.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside