Nyheder


28.09.2014:
Livsvigtig sejr til Vridsted
Vestfjandboerne tog til Stoholm og vandt med 3-2. Dermed overhalede Vridsted Stoholm i tabellens nederste afdeling.Samtidig betød resultatet, at Vridsted nu er bedre indbyrdes med Stoholm, og det kan få betydning i den sidste ende.

- Det blev en tæt kamp, som jeg synes, vi fortjent vandt mod et Stoholm-hold med flere spillere med serie 1 erfaring, fortæller Poul Vistisen dagen derpå.

Han så sit hold dominere den første time, hvor Vridsted spillede rigtig godt med tætte markeringer, og hvor alt også lykkedes. To mål i slutningen af 1. halvleg betød en pausestilling på 0-2, begge med oplæg af Lars Boe Christoffersen på hjørnespark.

Først var Emil Blingedal i luften og snittede bolden i mål i det 44. minut. I næste angreb havde Stoholm deres største chance, da bolde i to omgange ramte træværket. I stedet for udligning slog Vridsted til igen i næste minut, da Poul Vistisen headede i mål.

Det blev også 0-3 10 min. efter pausen efter godt sammenspil mellem Morten Risgaard og Lars Boe, der serverede bolden for Nicklas Falkenberg.

Så vågnede Stoholm endelig op og satte gæsterne under pres, men inden reduceringen i det 60. minut, havde Vridsted muligheder til både 4-0 og 5-0. Stoholm fik reduceret yderligere med ca. 20 min. igen, men Vridsted holdt stand og fik den meget vigtige sejr.

- Det var en super holdindsats af alle 14 mand med Nicklas Holm som dagens bedste tæt fulgt af Morten Risgaard, som satte sit tydelige præg på vores spil. Det var en vind eller forsvind kamp, og nu gælder en lige så vigtig kampe i næste runde mod Højslev St., vurderer Vistisen, der fortsat tror på, at det nok skal lykkes at holde Vridsted i serie 4.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside