Nyheder


27.04.2014
Vridsted tomhændet hjem fra Thy
VIF-erne kunne med en sejr have blandet sig i topstriden, men tabte 0-3 til FS Midtthy i Sundby. Og det var der sådan set ikke så meget at sige til på en dag, hvor gæsterne aldrig kom op i det rette gear.

- Midtthy var et klogt spillende hold, men spillemæssigt og i boldbesiddelse var vil rigtig godt med i kampen. Men vi kommer ikke til ret mange chancer, og jeg synes vi manglede gnist og tænding over en bred kam, fortæller træner Poul Vistisen.

Vridsted kom bagud efter godt en halv time på et hovedstød, men kort efter fik de en kæmpe mulighed for udligning. Desværre afsluttede Anders Hansen skidt, da han skød over mål fra en meters afstand efter et godt gennemspillet angreb.

Herefter var Vridsted dog stadig godt med i kampen og startede også godt efter pausen. Med godt et kvarter igen forærede Jan Jensen hjemmeholdet en friløber, som blev udnyttet til 2-0, og "det var så det", som Vistisen udtrykte det. Kort efter lukkede hjemmeholdet kampen helt med målet til 3-0.

- En tam indsats, hvor vi ikke investerer nok, og derfor kan vi ikke klage over resultatet, som måske lige var i overkanten, for Midtthy behøvede ikke at anstrenge sig, vurderede Poul Vistisen, der så Mads Bidstrup som dagens bedste.

Han er glad for, at holdet allerede skal i kamp igen på tirsdag i DBU's landspokal. Det sker hjemme mod Tvis.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside