Nyheder


05.10.2014:
Vridsted lægger afstand til bunden
Sidste uges vigtige sejr i Stoholm blev fulgt op af en sikker hjemmesejr på 5-0 over Højslev St. Dermed har vestfjandboerne nu taget 6 point mod to af de hold, der ligger under, og det kan blive helt afgørende til slut.

Selvom lørdagens kamp endte med sikre 5-0 cifre, så var gæsterne fra Højslev St. godt med i 1. halvleg, hvor Vridsted nøjedes med en 1-0 føring på mål af Nicklas Holm allerede efter 2 minutter.

Herefter blev hjemmeholdet lidt forsigtige, og gæsterne kom frem til en hel del dødbolde og skabte en enkelt helt stor chance, som de burde have scoret på. Det var iflg. træner Poul Vistisen også det, de havde at byde ind med.

For efter pausen stod der Vridsted på det hele. Lars Bo Christoffersen øgede til 2-0 i det 48. minut, og Mathias Brogård scorede til 3-0 på en ripost fra målmanden i det 60. minut. Efter 72. minutter blev det 4-0 på et godt skud af Jacob Mathiasen fra kanten af feltet, og med 5 min igen blev Emil Blingedal nedlagt i feltet med straffespark til følge. Lars Boe Christoffersen scorede sikkert.

- Som kampen udvikler sig bliver det en sikker sejr uden problemer for os. De var med den første halve time, men så heller ikke mere. Nu skal vi møde Sydvestmors og Sparkær de to næste gange og se, om vi kan drille dem, men den helt afgørende kamp bliver om 3 uger mod FLUIF, vurderer Poul Vistisen, der hele tiden har troet på, at Vridsted nok skal klare frisag.

16-årige Emil Blingedal løb med stemmerne hos Vridsted. Højslev St. fik et enkelt gult kort, men var ellers konstant utilfredse med dommer Torben Høstrup - både på og udenfor banen.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside