Nyheder


28.01.2014
Så er der suppe!
Lørdag starter mange af de lokale seriehold træningen frem mod turneringsstarten i begyndelsen af april. Og alle steder lokkes der med varm suppe efter en tur ude i kulden.

Sparkær:
Her er det igen Claus Højgaard, der skal få gange i Sparkær-spillerne. Og det er dermed år 3, han tager hul på hos de rød/hvide. Det sker med start lørdag kl. 13.00.

Stoholm:
Hos serie 1-oprykkerne er det nytilkomne og erfarne serietræner Søren Offersen, der skal svinge pisken sammen med Claus Olesen. Det sker også kl. 13.00 med efterfølgende stormøde i fodboldafdelingen.

Vridsted:
Her skal Poul Vistisen - ligesom Højgaard i Sparkær - i gang med år 3 hos vestfjandboerne. Det er ligeledes kl. 13.00.

Mønsted
MIF-erne venter til den 15. februar med starten, og det er som tidligere nævnt Steen Vang, der for nylig blev tilknyttet MIF-erne.

Hersom-Bjerregrav:
Her er også en ny mand ved roret - nemlig Eno Møller med en fortid som divisionsspiller i Skive IK. Her startes kl. 13.30.

Ravnsbjerg/Løgstrup:
Fjends Cup vinderne 2013 er også klar med en ny træner i Kurt Mogensen, og her starter træningen på banen i Ravnstrup kl. 14.30. Herefter træner der på kunstgræs i Bjerringbro hver tirsdag 19.00-21.00 og i Løgstrup torsdag 19.00-20.30.

Skals FF:
Her Peder Henriksens æra slut, og den tidligere spiller Kasper Klavsen tager over. Det sker allerede kl. 12.00 med standerhejsning.

Feldborg/Haderup:
De gule gør det lidt anderledes med start tirsdag den 4. februar kl. 19.00. Her er det Reinhold Henriksen og Benny Simonsen der danner trænerduo.

- hp
Tilbage

Hovedsponsorer for
Fjends Cup 2013:


Se hjemmeside



Se hjemmeside