Nyheder


22.03.2014
Sparkær spillede uafgjort i Kjellerup
Unge Oliver Andersen blev man of the match med et ægte hattrick i 4-4 kampen.

Det blev igen en målrig affære, da Sparkær spillede deres tredje træningskamp i lørdags. Denne gang gæstede de Kjellerup i en kamp, der bølgede og endte 4-4.

Sparkær var tæt på at få en rigtig skidt start, da forsvaret fuldstændig kiksede, og en Kjellerup-mand stod med et tomt mål foran sig. Han skød dog bolden over målet. Alligevel kom Sparkær bagud med både 2-0, 3-1 og 4-3.


Oliver Andersen (tv) scorede hattrick. Arkivfoto Fjends Cup 2013.

Sparkærs første mål blev scoret af Daniel Brøns, der på kanten af feltet bankede bolden ind, efter assist af Anders Schmidt. Kampens spiller må dog være Sparkær-angriberen Oliver Andersen, der formåede at score et flot hattrick, med stor hjælp fra Daniel Brøns, der var medvirkende til alle målene. Begge hold havde muligheder for at score det afgørende mål, men det endte altså helt lige.

Offensiven går altså, som det skal for Sparkær. Målene er ikke bare “nemme” mål, men i stedet gode gennemspillede mål, og det kan holdet være tilfreds med.

Defensiven ser dog stadig ikke for god ud. Samtlige Kjellerups mål skyldtes nemlig dumme forsvarsfejl, hvilket også har været et problem i de øvrige kampe. 

Der ligger altså stadig noget arbejde til Sparkær-træner Claus Højgaard inden turneringsstart. Højgaard var i øvrigt ikke med til kampen mod Kjellerup, i stedet var det Kristian Roesgaard der havde ansvaret. 

- Anders Schmidt

Sparkær havde to hold i kampe lørdag - endda på samme tid. Det betød, at Claus Højgaard og Svend Aage Nielsen havde 26 mand kampklare, og det er jo imponerende i en tid, hvor der fra tid til anden meldes afbud til træningskampene.

Serie 6-hodlet fik årets første træningskamp med en sikker 4-0 sejr over Viborg B67. Har viste Kasper Tougaard gammelkendt målfarlighed med to mål. De øvrige blev sat ind af Anders Jørgensen og Frederik Hylleberg. Jacob Mackenhauer sot for to assists - den ene en hælaflevering i stil med Sturridge til Anders Jørgensen.

Næste lørdag spiller begge hold hjemme - Serie 4 mod Vridsted og serie 6 mod Tvis.

- hp
Tilbage

Hovedsponsorer for
Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside