Stop nu krigen, klubber!
Det er budskabet fra Pauli Vendelbo, der er journalist på Skive Folkeblad og i fritiden træner for Herrup i serie 3. Læs her hans klumme i Skive Folkeblad i lørdagsavisen.

Hvis man går og tror, at serie-fodbold bare handler om lidt let motion og øl i omklædningsrummet efter kampene, så tager man grueligt fejl. Serieklubberne vil gøre stort set alt for at på point - ikke kun på banen, men også på skrivebordet. I flere lokalsamfund er idrætsforeningen eller fodboldholdet flagskibet udadtil. Det giver god omtale for hele byen og området, hvis det sportsligt kører godt for det lokale hold. Og derfor er det heller ikke ligegyldigt for de lokale borgere, hvilken serie holdet spiller i, og om holdet vinder eller taber.

 Der bliver snakket om weekendens kampe på diverse arbejdspladser. Det betyder vitterligt noget. Det handler om stolthed.

Men igennem de seneste sæsoner har jagten på lokal fodboldsucces taget overhånd i den forstand, at klubberne i stigende grad er begyndt at lede efter fejl hos modstanderne i håbet om at få ekstra point tildelt. Ofte går der ren Sherlock Holmes i den.

Det er ærgerligt, og det er uklædeligt, og det fjerner fokus fra det, som det virkelig handler om: fodboldspillet.

Ofte er det den regel, der siger, at en spiller kun må optræde for én klub pr. sæson, der giver anledning til, at klubberne vil have DBU Jylland til at »undersøge forholdene nærmere«.

Andre gange er det detaljer om spillertilladelsen, der skal prøves af i systemet.

Helt ned i den laveste fodboldrække, serie 6, holder klubberne øje med, om modstanderne holder sig inden for reglerne. Derfor bliver de elektroniske holdkort nærstuderet uge efter uge. Serie 6!

I foråret gav et manglende spillercertifikat en uheldig situation mellem de to nabo- og samarbejdsklubber Ørslevkloster IF og Højslev Station IF. Efter en indbyrdes kamp fandt Højslev Station ud af, at en af ØK-spillernes spillertilladelse tilfældigvis lå hos dem, hvor spilleren havde spillet tidligere. Uden at vide hvornår Højslev Station fandt ud af, at klubben havde spillercertifikatet, så lugter det af dårlig stil, da to dyrebare point først blev sat til, men altså siden blev vundet på skrivebordet.

Omvendt skal sådanne ting jo være i orden.

Men selv i tilfælde hvor spillertilladelsen er på plads, kan en klub blive tvunget igennem DBU-møllen med protester og appeller.

Og nu kan jeg som træner i Herrup skrive under på, at sådan en proces suger så mange kræfter, at glæden ved at være en del af et fodboldhold i perioder forsvinder.

I vores tilfælde blev sagen om en eventuelt ulovlig spiller udløst i forbindelse med en serie 6-kamp. Derudover har vi oplevet andre tilfælde, hvor modstanderklubber har kontaktet DBU Jylland for at forhøre sig på spillere, som vi har brugt fuldt lovligt.

Alligevel kaster klubberne den ene 1000-kroneseddel efter den anden af sted i håbet om, at DBU Jylland kan finde en fejl.

Selvfølgelig skal klubberne spille efter reglerne, men jeg synes, at man rundt om i serieklubberne skal overveje, hvad sådan en sag gør ved en klub, inden man indgiver en protest.

Folk i Herrup føler, at de er blevet udstillet som snydepelse, selv om klubben har gået kommandovejen.

Og jeg ved, at frivillige folk i Herrup har fået ødelagt ferier og weekender, fordi tiden skulle bruges på at argumentere for gøren og laden i forhold til protester.

I øjeblikket ligger vi på en delt førsteplads i vores serie 3-pulje, men på grund af de seneste ugers mange telefonopkald og mails frem og tilbage, så glæder jeg og folkene omkring holdet i Herrup os mere til, at sæsonen er slut, end over vores mulighed for at rykke op. Og det er en fuldstændig ambivalent følelse.