Nyheder


16.04.2014
Stoholm tabte i Aars
Stoholm kunne ikke følge op på succesen i Nykøbing i lørdags og tabte i aftes 0-3 i Aars. Cifrene lyder måske mere overbevisende, end de reelt var. For Stoholm var på ingen måde ude af den kamp før til allersidst, hvor hjemmeholdet scorede til 2-0 og 3-0 inden for de sidste 10 minutter.

Inden da havde træner Søren Offersen set sit hold få en skidt start og komme bagud allerede efter 3 minutter i en situation, hvor Offersen gerne havde set dommeren give Stoholm et frispark inden scoringen.


Jens Høj fik en god mulighed for at udligne til 1-1 i 2. halvleg. Arkivfoto Fjends Cup

Aars lagde et tungt pres på Stoholm i første halvleg, men trods det havde Steffen Olesen en kæmpe chance, som endte i sidenettet.

2. halvleg blev langt bedre, og Stoholm fik lagt større pres på Aars. Det blev til endnu en stor chance ved stillingen 1-0 til Jens Høj, men desværre for Stoholm reddede målmanden.

Så måtte Stoholm returnere tomhændet fra Vesthimmerland, men på mandag får de chancen igen mod et hold fra Himmerland, nemlig Bælum/Solbjerg fra Østhimmerland. Kampen spilles kl. 13.30 på Karlsen Arena

- hp
Tilbage

Hovedsponsorer for
Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside