Nyheder


27.09.2014:
Nicklas Jakobsen stemplede ind i Sparkær
Han havde ellers taget afsked med SIF efter Fjends Cup, men han har ikke i spillet i mellemtiden, og lørdag vendte han så tilbage med maner efter at have trænet med tirsdag og torsdag.

5 mål satte han ind i topholdets meget sikre sejr over Højslev St., der ikke havde meget at byde ind med denne lørdag eftermiddag på Sparkær Stadion. Hjemmeholdet sad fuldstændig på kampen fra start til slut, men der skulle lige brændes en to-tre store chancer, inden Nicklas Jakobsen åbnede målfesten på et hovedstød efter hjørnespark.


Man af the match, Nicklas Jakobsen med 5 mål

Det var i det 26. minut, 4 minutter efter at han havde afløst en skadet Anders Holm, der sammen med sine to brødre Christoffer og Martin samt far Johnny i målet var med i dagens startopstilling. De to øvrige gjorde det godt, især var Christoffer Holm rigtig god på højre kant i 1. halvleg med fine indlæg og stolpeskud.

Det blev 2-0 efter 37 minutter, da Daniels Brøns startede med den første af mange assists i en kamp, hvor topscoreren ikke selv kom på tavlen. Et ryk til baglinjen og bagud til Anders Jørgensen blev omsat på bedste vis. Det gentog sig i halvlegens sidste minut, hvor han serverede bolden for Nicklas Jakobsen, der hamrede den ind til 3-0.

Efter pausen gik det så stærkt. Allerede i første minut valgte dommer Jørgen Ø. Hansen at flytte et klart straffespark uden for feltet, men det betød mindre, for på frisparket fra Daniel Brøns var Nicklas Jakobsen igen på pletten. Minuttet efter opfangede Anders Jørgensen en skidt tilbagelægning og afdriblede målmanden, og så stod er 5-0.


Det brændte alvorligt på foran Højslevs mål mange gange i løbet af kampen. Her i 2. halvleg.

De tre sidste scoringer kom med to i det 63. og 66. minut. Først scorede Nicklas Jakobsen fra højre side i feltet, og kort efter kom Steen Madsen godt op til et indlæg og headede i mål. Det sidste mål, der kom godt 10 minutter før tid, stod der også Nicklas Jakobsen på, da han efter noget klumspil fik bolden i mål.

Det var selv følgelig ikke en modstander, man kan måle Sparkær på, men der var klasseforskel, og Sparkær-spillerne viste hele kampen gejst og energi mod en modstander, der ikke var i nærheden af en scoringschance. Der var mange gode præstationer, og det er svært at fremhæve nogen, selvom en 5-dobbelt målscorer jo er svær at komme uden om.

Men det var glædeligt at se de mange gennemspillede angreb, og at Sparkær-spillerne stort set altid var først på bolden. Det lover godt for næste lørdags storkamp, når Sydvestmors kommer på besøg i Sparkær.

Der var en enkelt advarsel for brok til Sparkærs Anders Schmidt Kristiansen i 1. halvleg, men ellers var det en fredelig affære inden for stregerne.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside