Nyheder


20.06.2014
Sparkær sluttede af med maner
Fredag aften tog de rød/hvide til Finderuphøjhallen og lammetævede Viborg B67 med 8-1.

Det var ellers en kamp uden betydning for Sparkær, mens B67 kæmper for at undgå nedrykning. Det var dog ikke til at se, for det var gæsterne, der var motiverede og i teten fra start til slut.

- Vi spillede noget af det bedste i foråret, og det var vores fortjeneste, at de aldrig kom i gang, fortæller træner Claus Højgaard, der denne aften havde sat sig selv på bænken og givet plads til Anders Hilmar.

Målene kom i en lind strøm både før og efter pausen. Oliver Andersen gjorde det til 1-0 i det 10. minut efter et hjørnespark, og så slog Anders Jørgensen til med 3 mål i rap i det 20., 30. og 34. minut. Ind imellem fik B67 deres tørstemål i det 40. minut.


Anders Jørgensen var skarp denne gang med et hattrick i 1. halvleg. Arkivfoto

Efter pausen kunne Højgaard ikke længere holde styr på uret, men det blev alligevel til yderligere 4 mål. 5-1 ved Kristian Roesgaard, 6-1 ved Nicolaj Andersen på straffespark, 7-1 ved Oliver Andersen og  så lukkede Anders Schmidt Kristiansen til 8-1.

Dermed slutter Sparkær på en 4. plads med 17 point, og efter en misserabel sæsonstart må det siges at være godkendt.

 

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside