Nyheder


17.08.2014:
Ravnsbjerg/Løgstrup-nederlag i overtiden
Det var lidt dag og nat for Ravnsbjerg/Løgstrup tog imod Skive IK lørdag i Løgstrup. Frank Tylstrup har sendt os denne rapport fra kampen:

Vi startede godt, og allerede efter små 5 minutter sparkede Mads Købke os i front efter et mønster angreb. Vi fortsatte de gode takter og kom frem til flere store chancer. Tættest på var vi ved Mads Købke igen, da han sendte et lop på underkanten af overliggeren. Derefter arbejdede Skive sig bedre ind i kampen uden at det dog blev rigtigt farligt i første halvleg.


Fjends Cup topscorer Mads Købke bragte Riffelgifferne foran og var tæt på 2-0. Arkivfoto

2. Halvleg blev derimod et stort pres mod vores mål. Vi kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen, og Skive producerede den ene chance efter den anden.

Vi var tæt på at holde stand, men 10 minutter før tid svigtede kommunikationen, og en Skive spiller sparkede flot bolden ind til udligning. Presset fortsatte fra Skive og langt inde i overtiden fik de desværre udbytte af anstrengelserne, og det hele endte med et 1-2 nederlag.

En kamp fra vores side langt under niveau, hvor meget lidt fungerede. Måden, det skete på, var naturligvis ærgerlig, men det havde været tyveri, hvis vi havde stået med et eller 3 point efter kampen.

Nu må vi op på hesten igen, og komme med en trodsreaktion i den næste hjemmekamp om 9 dage mod Viborg FF.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside