Nyheder


07.06.2014
Kovending i protestsag
Hovedbestyrelsen i Ørslevkloster går nu ind i Morten Balling-sagen, og dikterer spillertruppen til at deltage i Høker-Cup.

Det skriver Skive Folkeblad lørdag og citerer en mail fra ØK:

"Ørslevkloster Idrætsforening deltager i Høker Cup. Bestyrelsen i Ørslevkloster Idrætsforening har på et ekstraordinært møde besluttet, at klubbens herresenior fodboldhold deltager i årets Høker Cup i Højslev. Beslutningen kommer efter den seneste tids omtale i avisen, og ønsket om et fortsat godt samarbejde med Højslev IF.

- Vi håber, at spillere og ledere støtter op om beslutningen om at deltage i turneringen, velvidende at der vil være en række naturlige afbud."

På klubbens vegne
Niels Peter Smidt-Jensen
Formand

Tidligere har spillertruppen og træner Kristian Kjær pure afvist at deltage i årets Høker Cup, men nu bakker i hvert fald træneren op om bestyrelsens beslutning.

- Jeg er jo ansat af ØK og skal naturligvis være loyal, men her og nu kan jeg jo ikke stå inde for, hvad jeg har at gøre med rent spillermæssigt, siger Kjær til Skive Folkeblad.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside