Nyheder


12.10.2014:
Stoholm voldte ikke Mønsted problemer
Det blev en sikker 8-0 MIF-sejr i lokalopgøret søndag eftermiddag på Karlsen Arena.

Træner Steen Vang har de seneste kampe ikke været tilfreds med spillet i flere perioder, men i dag fungerede tingene, modsat mod FLUIF og Vridsted.

- Jeg havde rokeret lidt - blandt andet sat Nicolaj Jensen frem i et 3-mands angreb, og det må jeg sige gav pote, da han scorede til 1-0 allerede efter 8 min., fortæller Steen Vang, der også så samme spiler øge til 2-0 efter 40 min. og Anders Jensen gøre det til 3-0 lige inden pausen.

Stoholm var knækket og havde ikke meget at byde ind med, så det blev et spørgsmål om sejrens størrelse efter pausen.

Her øgede Kristian Svendsen til 4-0 og 5-0 i det 65. og 75. min. Det blev 6-0 ved Casper Langhoff efter 82. min. , 7-0 ved Kristian Svendsen i det 88. minut, og så lukkede David Nielsen målfesten kort før slutfløjtet til 8-0.

- Det her kunne vi godt være bekendt, og jeg synes det var en tilpas stor sejr i en kamp, som foregår helt på vore præmisser, slutter Mønsted-træneren.

Med resultatet og Sydvestmors' sejr over Vridsted i dag spidser oprykningskampen til. Mønsted har en på papiret overkommelig opgave i næste runde mod Højslev St., inden de to sidste afgørende kampe mod Sydvestmors og Sparkær.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside