Nyheder


02.05.2014
Det ser skidt ud for Mønsted
I aftes blev det til det femte nederlag ud af lige så mange kampe. 0-4 blev det hjemme på Mønsted Stadion mod Herrup, som var et af de hold, Mønsted gerne skulle holde snor i, hvis ikke det skal gå helt galt inden sommerpausen.

Lige nu ser det sidt ud for de røde, der ikke har scoret i de tre seneste kampe og lukket i alt 20 mål ind i fem kampe. I aftes gik det galt allerede i første minut, hvor Herrups spillende træner Pauli Vendelbo startede udeholdets målfest, der allerede ved pausen var øget til 3-0


Rasmus Jønsson måtte hente bolden ud af nettet fire gange. Arkivfoto Fjends Cup.

Mønsted havde dog før pausen tilbud, blandt andet et skud på træværket, men det var gæsterne, der styrede kampen og øgede til 4-0 med et kvarter igen.

- Vi er bundhold, og det bliver vi ved med at være, hvis ikke der snart bliver nogen af de skadede spillere klar. Men vi var ikke spillet ud af banen af Herrup - at de vinder med fire mål er helt OK, men det havde været mere passende, hvis det havde været 8-4, siger Mønsted-træner Steen Vang til Skive Folkeblad.

Mandag spiller Mønsted den udsatte kamp mod B/T og næste lørdag gælder det Nørremarken. Uden at skulle male en vis herre på væggen, må det vel været et krav med 6 point i de to kampe, hvis status som serie 3 skal bevares efter sommerferien.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside