Nyheder


23.08.2010:
Klaudi runder ny milepæl
64-årige Klaudi Sigaard - kendt af alle i Fjends Cup sammenhæng - har dømt sin kamp nr. 2400 iflg. den officielle statistik. Det skete i sidste uge i serie 5 kampen mellem Frederiks og Foulum.

Herover er han (tv) på vej ind til årets Fjends Cup finale sammen med Nicolai Vollquartz og Jens Peter Stærk. Og netop Fjends Cup har en stor plads i Klaudis fodboldhjerte. Han har været med i alle 28 afviklede turneringer som dommer eller liniedommer. I år dømte han kampen om 7. pladsen og var på linien i finalen.

Men han er som sagt også stadig meget aktiv i turneringskampe rundt i området og er på dommerklubbens rangliste indplaceret til at dømme i serie 4. Han fylder 65 i september, men har ikke tænkt sig at lægge fløjten væk - tværtimod går han nu efter kamp nr. 2.500.

Herfra tillykke til Klaudi med den opnåede milepæl.

hp
Tilbage