Nyheder


21.08.2010:
Endelig succesoplevelse til Lars Lunne og Vridsted
Vridsteds træner Lars Lunne har længe efterlyst en succesoplevelse til sig selv og sit hold, og i dag kom den så i form af en sejr over Vinderup. Og den kom i land efter en begivenhedsrig kamp, der endte med en hjemmesejr på 3-2, efter 1-0 ved pausen på et mål af Mads Kibsgaard. 

Vinderup nåede lige at få et gult kort i det 45. min., og efter pausen skete der så ting og sager. Efter 5 min. blev der begået straffe mod Mads Kibsgaard, men Jan Breiner brændte. 6 min. senere var det så gæsternes til til at chancen fra 11 meter, og de svigtede ikke. Efter yderligere 5 min. måtte Vinderup ty til en nødbremse på Rene Nielsen, der medførte et rødt kort,, og på det efterfølgende frispark sende Mads Kibsgaard Vridsted foran 2-1.

Den stilling holdt i 10 min. og så udlignede Vinderup med et kvarter igen. 10 min. før tid var det så Jan Breiners tur til en pause efter et gult kort, og det lignede et tilfredsstillende pointbytte. Men Henrik Lynderup ville det anderledes og med 3 in. igen afgjorde han kampen og skaffede Vridsted en længe ventet sejr.

- Set over hele kampen synes jeg, at sejren er OK. De mangler tydeligvis Sune Skovhus i angrebet, og jeg må også sige, at vi i dag havde marginalerne på vores side, for de rammer faktisk overliggeren efter at vi har scoret til 3-2. Men en dejlig sejr for os, var meldingen fra Lars Lunne.

hp
Tilbage