Nyheder


29.08.2010:
Både godt og skidt for Vridsted
Men 1-1 søndag hjemme mod Højslev Kirkeby endte med at blive helt tilfredsstillende. Godt var det i 1. halvleg, hvor Henrik Lynderup allerede efter 4 min. bragte Vridsted i front. Og det blev en halvleg, hvor hjemmeholdet dominerede, styrede kampen og skabte et par helt store chancer ved Jan Breiner og Uffe Sørensen uden dog at komme yderligere foran. Tilmed følte Lars Lunne sig snydt for et oplagt straffespark mod Jan Breiner midt i halvlegen.

Efter pausen blev det skidt for Vridsted. Kampen ændrede så helt karakter, og gæsterne satte hjemmeholdet under et voldsomt pres, som resulterede i en udligning med knap en halv time igen. Vridsted red dog stormen af, og var til sidst ved at snuppe alle 3 point, da først Uffe Sørensen var tæt på med et langskud, og Michael Poulsen kiksede i fri position i det lille felt.

Dommer Benny Nymark Andersen satte også gang i kortspillet til sidst med gule kort til en Højslev-spiller og Henrik Lynderup, og i overtiden rødt kort til Jan Breiner for en hævnakt.

- Så alt i alt må vi være tilfredse med det ene point, som kampen forløber. Men vi er altså hårdt ramt af afbud, og vi manglede tydeligt folk som Rene Nielsen og Mads Kibsgaard oppe foran, fortæller træner Lars Lunne, der dog også hæfter sig ved, at Vridsted nu har vundet to og spillet en uafgjort i de seneste tre kampe.

Næste opgave er ude mod Højslev St.

hp
Tilbage