10.06.2010:
Nu
kan det ikke glippe for Skals
Med
en knusende 6-0 sejr over Hammel er Skals nu kun 1 point fra oprykningen, og den
kan komme i hus allerede på lørdag.
Sol,
sommer og sejr til Skals FF:
Skals
FF stormer på vej i serie 2, da holdet tirsdag aften vandt hele 6-0 mod Hammel
GF. På forhånd var der en vis respekt for dagens modstander, da de som det
eneste hold havde taget point fra hjemmeholdet, men da kampen først kom i gang,
var der reelt kun tale om et hold på banen.
I første halvleg var der tale om power play fra Skals FF’ side. REDAKTIONEN bemærkede at Hammel GF’ første afslutning kom først efter 22 min spil. Inden da havde Skals FF bragt sig foran da
Aleksander
Balslev (for retfærdighedens skyld skal det nævnes, han stod off side, da han
modtog bolden) alene med målmanden sparkede bolden ind.
Med bevægelse, dynamik og en fin indstilling i alle kæder, så var det
svære betingelser for Hammel GF, der ofte kom i store problemer. Efter en lille
halv times spil lukkede Skals FF reelt kampen, da Kappen først sparkede et
frispark ind og lidt senere hamrede Klavsen bolden ind. I denne periode
producerede hjemmeholdet mange chance, og Klavsen, Kandee og Balslev burde nok
ha scoret. Kort før pausefløjt blev det dog til 4-0, da Balslev ofrede sig en
duel, og bolden efterfølgende endte hos Bager, der let kunne prikke bolden i mål.
I pausen blev man enige om at fortsætte det fine spil. Hammel GF måtte under
ingen omstændigheder komme frem til chancer inden for de første 10 minutter.
Den plan lykkedes egentlig meget godt for da stadionuret havde rundet de 55
minutter stod der 6-0 til Skals FF. Først blev Kandee hægtet i
straffesparksfeltet (og ja, der var straffespark!), som Kasper Klavsen
udnyttede. Senere spillede Mikael Mølgaard et fint bandespil med Bager, og
placerede sikkert bolden bag Hammel’ målmand. Derefter var det som om Skals
FF gik ned i gear og Hammel kom frem til flere gode muligheder. Dog stod Nicklas
en brandkamp, og hev flere fine redninger frem. Sejren var dog aldrig i fare,
Skals FF havde også deres muligheder hvor Brian Jakobsen og Bager nok skulle ha
prikket en ind.
Skals
FF leverede sæsonens bedste indsats, som fortjent udløste en 6-0-sejr.
REDAKTIONEN anså Hammel som et af de bedre hold, men når Skals FF spillede som
de gjorde, så er der klasseforskel mellem rækkens nummer 1 og 3. Endvidere har
vi ofte kritiseret drengene for at det spillemæssige ofte har været under
middel, men efter tirsdagens kamp tager vi hatten af for gutterne. Det var en
fornøjelse at se på!
Ikke desto mindre venter der en oprykningskamp på lørdag, når vi gæster Sdr.
Rind/Vinkel If. 1 point er nok til oprykningen, og det forlyder allerede nu
mange tilskuere vil tage turen til Vinkel for at bakke op om byens førstehold.
Kampen spilles kl. 13.00. Optakten er på hjemmesiden i morgen.
Redaktionen/
hp
Tilbage