Nyheder


10.09.2010:
Ravnsbjeg er ikke til at stoppe lige nu
De grønne vandt i aften for sjette gang i træk - denne gang med 3-1 over Nørremarken ved Nordre skole i Viborg. Og Ravnsbjerg startede som lyn og torden og præsterede iflg. træner Per Eriksen en super 1. halvleg, som de endte med at vinde med 3-0.

- Ja, det var det bedste, vi har præsteret i denne sæson, simpelthen klasse, vil jeg sige, lød det i telefonen en time efter kampen fra Per Eriksen.

Han så topscorer Kenny Brøndum Pedersen bringe RIF foran efter ca. et kvarter og nytilkomne Niels Andersen fulgte op med to mål efter en halv time og 5 min. senere. Dermed var kampen reelt afgjort, og selv om Nørremarken fik reduceret efter 10 min. i 2. halvleg på en kontra, hvor Ravsnbjerg-forsvaret var uopmærksomme, så blev det aldrig spændende.

Dertil have de grønne for meget kontrol over kampen og spillet, som stille og roligt blev styret ved at spille bolden rundt uden de store anstrengelser. Med sejren kan Ravnsbjeg ikke undgå at blive omtalt som en potentiel oprykker til serie 2. Den køber træner Per Eriksen dog ikke endnu:

- Vores målsætning er fortsat at få så mange point, at vi ikke rykker ned. Når vi har 3 mere, så vil vi revidere målsætningen, men vi har stadig svære kampe tilbage - bl.a. udekampe mod Mønsted og Feldborg/Haderup, slutter Per Eriksen.

Han og Ravnsbjerg blev dog hjulpet godt på vej mod serie 2, da ØK i aftenens anden kamp slog anden placerede Viborg B 67 med 4-1. Dermed er Ravnsbjerg 6 point foran B67 og 8 point foran Nørremarken.

hp
Tilbage