Nyheder


18.06.2010:
Per Videbæk stopper i Feldborg/Haderup
Efter turneringsafslutningen om godt en uge, slutter Per Videbæk som træner for de gule. Det betyder, at den populære træner ikke kommer med til årets Fjends Cup, hvor han har deltaget de seneste 2 gange. Der er ikke noget dramatisk i trænerskiftet efter 2½ år.


Per Videbæk giver input til spillerne i pausen af en kamp i foråret.

- Nej, jeg holder lige en lille pause efter 2½ i FHIF og som seniortræner i alt i 12½ år. Jeg vil komme til at savne FHIF, og det bliver mærkeligt, at man ikke skal af sted 3 x om ugen længere, fortæller Videbæk til fjendscup.dk

Beslutningen skal bl.a. ses in lyset af større udfordringer på jobbet som national salgschef i Royal Unibrew, og mere tid til familien med 3 børn som brænder for fodbold - den ældste på eliteskole i FCM. Afløseren er måske fundet, men formand Ole Kristensen vil ikke endnu afsløre navne.

- Vi er tæt på og håber at have det på plads på mandag, og så er du velkommen til at vende tilbage, er meldingen fra fodboldformanden. Det lover vi så at gøre!

 

hp
Tilbage