Nyheder


28.09.2010:
Løgstrup på tavlen igen
Efter skes nederlag i træk kom der endelig igen point på kontoen hos Løgstrup, og igen var det Skals, der bidrog - denne gang med et enkelt.

"Lørdag eftermiddag drev DGT ud på en kort køretur, blot 7 km. mod Skals for at møde Skals FF.
Hidtil den eneste modstander Løgstrup havde fået point imod i serie 2. Netop derfor var det også et Løgstrup-hold, der virkede til at have masser af selvtillid forud for kampen. Tilbage i truppen var Mads Thorsager, der havde siddet udenfor en lille måned med lyskenproblemer.
 
Løgstrup kom da også fint i gang og havde tilløb til nogle småchancer undervejs i de første 10 minutter. Desværre kom holdet bagud 1-0 efter 12 minutters spil, efter skidt opdækning i højre forsvarsside. Heldigvis så det ikke ud til at ryste Løgstrup-holdet. For en gangs skyld faldt man ikke fuldstændig sammen, og derfor kom holdet også godt igen. 


Alex Christensen bragte DGT på vinderkurs, men det holdt ikke i mål.
Efter en halv times spil opsnappede Brian Jensen en løs bold i feltet, driblede uden om Skals' målmand, og sendte bolden i kassen til 1-1. En meget vigtig scoring, der forhøjede LGIFs tro på point. Den tro voksede en meter mere, da Alex Kristensen bragte DGT i front tre minutter før pausen på et et fint lob.
 
2-1 ved pausen og efterhånden lang tid siden Løgstrup havde været foran efter de første 45 minutter. Derfor troede man virkelig også på sejren, og fik også startet nogenlunde ud. Desværre ødelagde et gult kort til Sune Laursen Løgstrups anden halvleg en smule, og man fandt aldrig tilbage til spillet derefter.
 
Dog havde selv samme Laursen en kæmpe chance for at afgøre kampen med ca. 20 minutter igen, da han fik en friløber mod Skals' målmand. Desværre blev hans lob alt for tamt, og kunne let fanges af målmanden.


Derfor var det også ekstra bittert, at Skals efter 82 minutter fik udlignet til 2-2, på en ren tilfældighed, hvor bolden blev rettet af af Mads Thorsager foran mål uden chance for målmand Tommy Herlufsen. Faktisk var situationen her Skals' eneste chance i anden halvleg. Selvom de havde bolden meget, tilspillede de sig ikke åbne muligheder. Derfor blev det også ved de 2-2, og LGIF fik dermed stoppet stimen af nederlag. Resultatet betyder også, man holder et mikroskopisk liv i håbet om at overleve i serie 2.
 

Næste kamp er på lørdag hvor Løgstrup hjemme tager imod Hurup, en kamp der skal give tre point.
 
SHML"
 

hp
Tilbage