Nyheder


22.10.2010:
Kom så Mønsted
Fra en måske lidt uventet kant, får I her en uforbeholden opbakning til jeres 3 sidste kampe.

For vi kan jo ikke have, at MIF ligger og roder i bunden af serie 3 og er i reel fare for at rykke ned i serie 4 med f'ørsteholdet - hvad er det der sker?

Glem alt om oprykkerdrømmene, som for længst er blæst væk i efterårsvejret. Glem alt om, at I er det bedst spillende hold i puljen, når det ikke giver point. Glem alt om tekniske finesser og fejlkendelser fra dommerne. 

Smøg i stedet ærmerne op og vis en helhjertet fight i de 3 sidste kampe mod de 3 hold, som også bejler til serie 4. Vis dem nu, at de røde kan, når det gælder.

Vi kan jo ikke have, at MIF til foråret spiller i serie 4 og Sparkær spiller i serie 3. Det vil jo fuldstændig ødelægge selvforståelsen i både Mønsted og Sparkær! Vi er nødt til at have de to lokalopgør til næste forår - det er jo guf for alle lokale forboldnørder!

KOM SÅ, Mønsted - I har har min fuld og sande opbakning!

hp
Tilbage