Nyheder


18.10.2010:
Feldborg/Haderup måtte bøje sig for førerhunden
Selv en buket blomster fra værterne før kampen kunne ikke formilde gæsternes trang til at vinde.

FHIF-Ravnsbjerg: 0-3 (0-0)

At Ravnsbjerg i dagens opgør var storfavoritter, herskede der naturligvis ingen tvivl om - ikke mindst set i lyset af, at de hidtil havde fået "FULDT HUS", og vi skrabede bunden.

Vi indledte med at ønske gæsterne tillykke med deres flotte oprykning, og gav dem en buket blomster, men dette gjorde åbenbart ikke deres sult efter sejre mindre.

I 1. halvleg havde gæsterne bolden mest, men det lykkedes FHIF at holde dem fra fadet, samtidig med at man selv diverterede med flere gode aktioner. Bl.a. rykkede Morten Nielsen flot igennem til baglinien, hvorfra han servede bolden ind til en fremstormende Carsten Gregersen, som headede læderet over tværribben. Samme "CG" havde også et glimrende gennembrud, som gæstekeeperen reddede. Det tætteste Ravnsbjerg  kom på, var et "drøn" som "kyssede" overkanten overliggeren.

2. halvleg startede FHIF i  "rimelig kontrol" , hvor "CG" smækkede en bold til bageste område, hvor Peter Anker desværre ikke fik tilstrækkeligt kraft i hovedstødet til, at bolden passerede mållinjen.

I stedet for en "håbefuld" scoring til hjemmeholdet  fik gæsterne et lidt "Y"billig mål efter hjørnespark. Dette mål fjernede desværre noget af hjemmeholdets kampgejst, som indtil da havde "stået godt" og kæmpet fremragende.  Kort efter fik man ikke afvist een af de "grønne", og så var den kamp desværre afgjort, og for at drysse lidt ekstra salt i såret, syntes dommeren lige, at gæsterne skulle ha et billig straffe at ta' hjem på.

MANN OF THE MATCH: LASSE "Y" JENSEN

NÆSTE KAMP HJEMME VS SKIVE IK - SOM ER SIDSTE UDKALD - HÅBER DERFOR PÅ MASSIV OPBAKNING - PÅ SPILLERNERNES OG EGNE VEGNE!!

P. Ø.

hp
Tilbage