Nyheder


02.10.2010:
Ny luft til Feldborg/Haderup
De gule har i de seneste kampe vist stigende formkurve, og lørdag udmøntede det sig i en 2-1 sejr over Viborg B67.

FHIF - VIBORG B67 2-1 (1-1)
Målscore:  0-1 5. B67 - 1-1 30. Carsten Gregersen 2-1 83. Ole Østergård

Felborg/Haderup har gennem de sidste kampe vist stigende formkurve med en kanon god indstilling, men desværre uden at få points. Til rundens kamp var man indstillet på, at den "onde cirkel" skulle brydes, men ak og ve - inden kampen var 5 minutter "gammel", blev en tværpasning på egen banehalvdel smidt i støvlerne på en B67ér, som lynhurtig sendte bolden i dybden til en af spidserne, som eksekverede sikkert ved at runde hjemmeholdets keeper Allan Larsen til 0-1.

Derefter lagde hjemmeholdet pres på gæsterne. Dette gav udbytte i 30. minut. Ole Østergård bliver spillet til baglinien, hvorfra han servede bolden til bageste stang. Der stod Carsten Gregersen klar og headede læderet i "rusen". Mere blev det ikke til - ergo remis ved pausen.

Fra starten af 2. periode pressede værterne, men det blev kun til nærved og næsten. 10 minutter før "slutpift" blev Ole Østergård sendt tilbage på arenaen. 2 minutter senere blev han "stukket" i dybden, og blev som sådan "MATCHWINNER", da han "plantede" bolden i målet til enorm lettelse og glæde på "FELBORG PARK"

- Stor ros til kollektivet. Mann of the Match: En af de kommende "YOUNGSTERS" Jesper Koster...

P. Ø.
  

hp
Tilbage