Nyheder


03.08.2014:
Drømmeholdet er opdateret med endelig stilling
Vi tager dog forbehold for indsigelser til og med tirsdag. Og hvis ikke Stoholm var i stand til at hjemføre pokaler i år, så må vi sige, de tog for sig i Drømmeholdet.

Stoholms nye/gamle træner Morten Groth har sat sig på en meget sikker 1. plads med 247 point efterfulgt af Stoholms andetholdstræner Claus Olesen med 233 point ligesom Karina Brøndum, der også er fra Stoholm.

Se slutstillingen her.

De tre øverste på listen får disse præmier:

Nr. 1: Sæsonkort til Viborg Stadion + gavekort på 500,00 til Sportigan Viborg

Nr. 2: Sæsonkort til Viborg Stadion + gavekort på 300,00 til Sportigan Viborg

Nr. 3: Sæsonkort til Viborg Stadion + gavekort på 200,00 til Sportigan Viborg

Tak for den store interesse igen i år. Vi vender måske tilbage med en ny omgang Drømmehold i 2015.

Måske, fordi vi skal have kikket på reglerne og om det er den rigtige konkurrence. Vi oplever, at nogle klubber har sværere og sværere ved at melde spillere ind, som så også deltager.

Det gør det jo vanskeligt at stille hold, når man reelt ikke ved, hvem der spiller. Der vil altid være afbud, men i år har det for nogle været ekstremt.

Der har også været en del snak blandt publikum under Fjends Cup, om de mål, som HBI-træner Eno Møller har scoret, tæller med, når han ikke er påført som spiller. Disse mål har tidligere talt med og gør det så også i år. Men det er da en regel, som vi nok skal have justeret.

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside