Nyheder


29.07.2014
Tæt på overraskelse i pulje 2
Jesper Kloster satte med et mål efter bare 2 min. favoritterne fra Ravnsbjerg/Løgstrup under pres. Og kampen forblev en lige affære, der kunne være gået begge veje.

Serie 4 holdet havde i hvert fald ikke i sinde at lægge sig ned og spillede godt med. Steffen Bundgaard fik dog udlignet midt i 1. halvleg og Frank Tylstrup sikrede en pauseføring til favoritterne.


Jesper Kloster (th) gav FHIF-erne en kanon start med mål efter 2 min.

Men "de gule" gav ikke op, og Lars Ringgaard fik udlignet små 10 min. efter pausen. Ravnsbjerg/Løgstup fik en gylden chancen for at afgøre det hele mod slutningen, men Henrik Ringgard klarede Rune Bjerres skud. Se her

Flemming Ringgaard, holdleder fra FHIF var godt tilfreds med sit hold: - Vi bød R/L op til kamp og kunne lige så godt have sikret os finalepladserne. Men det var vores bedste kamp, og det tegner godt for efterårets kampe i serie 4.

R/L-siden havde respekt for modstanderne, og spiller Sebastian Murphy gav denne kommentar efter kampen: - Vi afprøvede et nyt system, men med begrænset succes. FHIF spillede en god kamp, og generelt var det en lige kamp. Vi brænder dog et straffespark til sidst begået mod Simon Kjeldgaard, som burde have afgjort kampen. Men Rune Bjerre brænder desværre. Og alle gode turneringshold har jo en off-day :-)

I den anden kamp fik Vridsted endelig hul på bylden og scoret to mål. Men det rakte ikke til en sejr over et amputeret Skals-hold, der var stærke nok til at sikre videre deltagelse og endda 1. pladsen i puljen efter R/L's overraskende uafgjort.


Dobbelt målscorer for Vridsted, Christoffer Sørensen med bolden.

Vridsted fik ellers en fin start og kom foran efter 7 min,. ved "lånespilleren" Christoffer Sørensen, men med to hurtige scoringer midt i 1. halvleg ved Nicklas Jakobsen var Skals foran 2-1 ved pausen. Lasse Broberg med to mål og Søren Juul med et enkelt gjorde det til 5-1, inden Christoffer Sørensen pyntede til sidst.

Holdleder Ajanth fra Skals:
Vi får en lidt dum start, men kommer flot tilbage og får styr på kampen. Vi vinder flot 5-2 med mange gode præstationer af de mange nye unge spillere.

Poul Vistisen, Vridsted-træner:
Skals vinder fortjent, men i perioder af kampen, synes jeg, at vi spiller godt og kommer til chancer. Lidt ærgerligt, at vi laver nogle fejl i 1. halvleg, hvor vi egentlig har godt fat. Men absolut vore bedste kamp i turneringen.

 

- hp
Tilbage

Kampsponsor for Fjends Cup 2014:

Hovedsponsorer for Fjends Cup 2014:


Se hjemmeside



Se hjemmeside